University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Of þat bode þe kyng was paied,
His wendyng was nought delayed;
Night & day made hym redy;
Ten þousand he hadde til his nauy,
What of hise owen, & of ffrendes
Þat kyng Salamon wiþ hym sendes.
When Cadwalyn was al ȝare,
Til he was forþe, gret was his care;
At Totenesse he gan vp ryue;
Glad was þe folk he was on lyue;
& gret sorewe made þe kyng Edwyn
Þat slayn was so þe clerk Pēllyn.
Penda, þe kyng of Lyndeseye,
How Bryan dide, he herde wel seye;
Gret force of folk Penda dide fet,
Cadwalyn for to wyþ-set.
Oxenforde he byseged aboute,
But Brian heldym wel wyþoute.
When Cadwalyn was ryued on lande,
Til hym cam ful smert tydande
‘Þat an Englische kyng Penda
‘Byseged Bryan, & was his fa.’
Cadwalyn was al an-ired;
To rescowe Brian he desired;

553

Als faste as he mighte, he hasted;
Iornes to make, folk he tasted;
& when he was þe toun ought ney,
He bad þem reste þat were wery:
“Rest ȝou now for ȝoure trauaille;
“Þe smertloker ȝe may assaille.”
Þe folk of Oxenforde were glade
Of þe ioye þat Brian made;
Gret ioie þer was, he was so ner,
& more of his grete power.