University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De Rege Osewy
 
 
 
 
 
 
 
 
 

De Rege Osewy

Hys heued heng a ȝer to mone;
But Oswy, his broþer, sone
Was kyng, & tok þe hed hengand,
& biried hit at ffarnelland;
Of an ilde hit ys þe name,
To Durem langes þat same.
A quene þen was lady of [þo] landes,
Sche dide take armes wyþ handes;
Þat on scheo biried vnder molde,
Þat oþer ys kept in seluer & golde,
In seinte Petres kirke to holde.
& after þe Quen þe toun was tolde;

562

‘Bebba’ for þe Quen hit is calde;
A nyce name, for soþe y halde;
& for hit was so nice a name,
I wene þey chaungede hit for schame,
(Er þanne hit highte Methamstede,)
Peterburgh, þat semely sede.
Longe after Osewald was ded,
Holy kirke mykel peyne bed:
ffor al þat he þer-inne had wrought,
Wyþ stronge men was al doun brought;
Prest & clerk þey slowe right doun,
Þat al was wast ner ilk a toun,
& þe goodes a-wey iborn;
Til Osewy cam, ner al was lorn.
& for he was his broþer sone,
Hym fel to haue þe regione.
Þo þat þer were, conseil þey held,
& bitaughte Osewy þe scheld.
Osewy saw þe folk al pouere,
& þe land at no recouere;
Þe power of Cadwalyn was mikel,
& Penda poyned hym als a prykel;
He sey his power ne was nought
ȝyf Cadwalyn werre on hym sought;
Leuer hym were in loue to bowe,
Þat þey namo of his men slowe,
Þan in werre bere hym ouer heye,
& euere be on þe werre partye.
Til Cadwalyn his sonde he sent,
Þat he wolde com til parlement;

563

And þyder cam he al wyþ leue,
ffor Cadwalyn wold hym nought greue.
He gaf hym boþe seluer & gold
ffor Cadwalyn schold ben hym hold,
& he receiued his homage,
& som restored of his damage.
Al þus þe pes was þer y-graunted,
& in loue longe haunted;
But Oswy mikel kynde hadde,
Þat often conseilled þem & radde
ffor to werre vpon Osewy,
Þey cleymed of hys land gret parti;
But Osewy defended hym als a man,
So þat of hym neuere þey ne wan.
On, Alfriche, cleymed of his right;
Ouer Humber he chased hym þorow fight;
On þys half he fledde hym fra,
& cam & pleyned hym to Penda,
And preied he wolde hym mayntene
Agayn Osewy þat was so kene,
& þe lond þat he might of hym wynne;
He schulde haue his part þer-inne.