University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De bello inter Cesarem & Brutones in Tamysia.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

De bello inter Cesarem & Brutones in Tamysia.

Right atte fulle se of flod
Com alle six hundred schipes god;
Sykerly þey wend haue nomen,
& into Londone at ones comen.

162

Þey ne were wyþynne bot a lite,
Or on þe pyles gon þey smyte.
Þer myght men se þat stod on brynke,
Schipes in-to þe water synke;
Þat on vn-to þe toþer hurte,
Þe mastes faste to-gidere burte,
& somme ouer-terned, & lay on syde;
Bordes ryuen out holes wyde,
Ropes ryuereled, & swerued in lyne,
Ilkon dered oþer, & dide pyne;
Lond ne hauene myght þey non taken,
So faste on pyles gan þey staken:
In yuel tyme out þey nomen,
Yuel þey ryued þat þider comen!
Cesar saw þat grete vnhap,
Þat in þe water was swylk a trap;
Iren-schod was ilka peel,
& þoughte þat so was ilka del;
Many of þem turned a-geyn,
& seyde þat wendyng was in veyn.
He dide þem alle gon vp to londe,
Man & hors, þer þey best fonde;
By bankes vp aboute þey wente,
& pyght þeym pauylons & tente.
Right als þey picched þer pauylons,
Cam Cassibolan wyþ þe Bretons,
Erles, barons, knyghte, squiers,
Asperly folle on þe Romayners:—
His neuew & oþere of his kynde,
Wyþ alle þe oþere þat he myghte fynde,

163

Þe kynge asemblede in noble wyse,
ffor wiþ þe Bretons was no feyntise:—
& at þer logges þer þey hem set,
Þe Bretons wyþ hem þer þey met.
Þeyr egre comyng þe Romayns a-boden,
A-geyn þe Brutons stifly þey stoden;
Als a wal þe scheltrom held,
& ruysed þe Brutons abak in feld.
ffirst þe Romayns ful wel stoden,
Agayn þe Bretons in bataille ȝoden,
& fer bakward dide hem go,
& manyon slowe, & wroughte wo.
Þenne was wroþ Cassibolan;
ffor tene byfore þem alle he nam,
& bar þe breste on þem by-fore,
& after hym þe Bretons gaf bore,
& euere was fresche folk comande,
And dide þe Romayns ageyn stande.
So wyþynne a litel þrowe
Men amed þem, & wel hit sowe,
Two so many Bretons þare
As hadde þer Iulius Cesare,
& dide þe Romayns a-geyn to fle,
& slowe þem, schame was hit to se!