University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
collapse section
Penda periit Anno domini
 
 
 
 
 
 
 


568

Penda periit Anno domini

Hys grete host ȝede al doun,
& slayn was þere þat feloun;
fful wel he spedde þat gaf þe dynt,
ffor Penda lyf & soule was tynt;
Þe ȝer þat he to deþ[e] ȝede,
Þe date was, as seyþ seint Bede,
Sex hundred ȝer, fyfty & fyue.
Þe day þat Penda les his lyue,
Vpon Twede þe bataille was,
Þrytty dukes slayn y þat plas,
On Penda syde euerilkone,
ffor whilke manye was mad mone.
Wolfrith his sone a-scaped þat pyn,
& cam & told hit to Cadwalyn.
Cadwalyn gaf hym his heritage,
& he til hym made his homage.
Cadwalyn, þat kepte þe lond,
A trewe iustise men hym fond;
He regned foure & fourty ȝer,
What in pes & [what] in wer.
At Londone wax he syk, & deyde,
Þe Bretons þere his body leyde;
But for to haue menynge of hym,
How he was noble, meke, & grym,
Of coper þey dyde make a knyght,
& an hors of coper al dight;
Set hym þer-on in kynges wede,
Als he was wond to ryde on stede;
Þer byside þey leyde his body,
Abouen at a gate ful hey,

569

In Londone, toward þe west:
Longe hit stod þer wel y-fest;
Byside, þey sette a chapel
Of seint Martyn, a fair iuwel.
Þus þey dide, for gret nobleye,
Hys dede for to mene & seye.
Cadwaladrus was after Cadwalyn
His fader, & Penda cosyn;
Penda cosyn, his sister sone,
Cadwalyn wedded, y dide ȝow mone.
Cadwaladrus was a ful god kynge,
And louede God ouer alle þynge;