University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karaucius Maledictus.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Karaucius Maledictus.

A ladde was y þys londe, of fame,
Karaucyus þen was his name;
Hardy he was, & ful connynge,
Stalworthe of body, & wel fightynge;
In many nedes assayed he was;
Of prowesse men preised þys Karas;
Born he was of pouere lynage,
& litel he hadde of heritage.
Gretter & fairer stat he held,
Þan wolde his rentes, or land in feld;
Grete emprises he durst vndertake;
More louede he þe werre þan þes to make.
I þe se to wende, þenne was doute,
Maryners robbed þe ildes aboute;
Mighte atte hauenes reste ne be,
ffor outlandesmen þat come by se.
Karaucius þenne hym by-þought,

208

Þe senaturs of Rome he sought,
& tolde hem þat outlandes flet
Bretaygne alle aboute biset,
& seide “ȝif ȝe wil gyue me leue
“Þe robbours o þe se to greue,
“& gyue chartre of a-vowerye,
“Þe se to loke wyþ myn nauie,
“I scholde ȝow warante ȝoure truage,
“Þat non outlandeys scholde make passage.”
Þey graunted hym þen leue to haue,
So þat he schulde þer truage saue;
Chartre þey gaf hym wiþ her sel,
So þat he scholde to þeym beo leel.
Karres his leue atte Romayns nam,
& schewed [þe] chartre þer he cam;
Sone gat he hym mariners,
Wiþ schipes, barges, & balyngers.
He desired men þat were fledde,
Þeues & robbours, swylk he ledde,
Yuel dedy men þat were wight,
Of Outlandes al þat he myght;
Of swylk he gadered compaignies,
Born & norysched in felonyes.
Whan þis Karraus had gadered him ost,
Of manye a land he serched þe cost;
ffro on ilde til oþer he ȝede,
Of no þynge ne hadde þey drede;
Men he robbed, & landes wasted,
ffrom o stede til oþer he hasted;
To ney neygheburs, & ferþer fro,
Til alle he dide skaþe & w[o];

209

Al he tok þat he myght take,
He nolde mesure to no man make;
Þat Outlandeys byforn had left,
He spared non, bot alle he reft.