University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
De Rege Constantino post Arthurum.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


497

De Rege Constantino post Arthurum.

But Cadores sone highte Constantyn
Of Cornewaille, Arthures cosyn,
He tok hym þe roiame in kepyng;
Vntil he cam, bad hym be kyng.
Of Moddred were two sones left,
Þat þe lond wold hym haue reft;
Proude men & riche were þey;
Þey seye þe force ȝede al awey,
Þe gode knyghte þat þer ware,
Were y-slayn, þe land was bare.
Þey seye þat Arthur nought ne com;
To haue drede þey nyste of whom;
Þe newe kyng nought þey dredde,
But gadered folk, & hostes ledde,—
Þo Saxons þat Moddred held,
Þat ascaped vnslayn y þe feld,—
To þem alle were ef[t] alyed;
Þe kynges men ouer al þei spyed;
Of Londone þat on sesed þe cite,
& þe beste of alle þe contre;
Þat oþer, Wynchestre & al þe schire,
& wende haue ben lord & sire.
Constantyn herde of þer estre,
& hyed hym ȝerne vnto Wynchestre,
& in a kyrke he hym fond.
ffor al þe kirke ne wolde he wond;
Byfore þe auter seint Anfrybal
His hed he smot of quitly al;

498

And when þat on al þus was ded,
On þat oþer, bataille he bed;
But he ne durste nought hym abyde,
In a kirke he gan hym hyde,
But þat stod til hym no prow,
ffor in þe kirke he hym slow.
Þre ȝer holy was he kyng;
At Stonhenge he mad his endyng;
ffor Conan his cosyn þere hym slow
Treterously,—but y not how,—
& in þe same stede ys leyd,
Wyþynne þe carole, þe story seyd.