University of Virginia Library

Search this document 
The Story of England

by Robert Manning of Brunne, A.D. 1338. Edited from mss. at Lambeth Palace and the Inner Temple, by Frederick J. Furnivall

collapse section
collapse section
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Þen sey Moddred he was in clos,
& byseged wiþ his fos;
He þoughte þat ȝyf he so longe lay,
Wel schulde he nought wynne a-way,
Þat nedly taken schuld he be,
& maugre hym ȝelde þe cite.
Among his men he made a cry,
& bad hem alle arme hem redy;
Wyþ hym to fighte leuere he wylde
Þan, his vnþankes, to þem ȝelde.
His men in bataille gan þem renge,
& wente right out hym for to venge;
Þe parties sone to-gydere ran,
& lorn was þere þen many a man.
Moddredes partie ȝede al doun,
ffor his folk had no fuisoun;

492

Hit was no wonder he hadde no grace,
ffor traitour scholde nought spede in place.
He sey his side no tyme ne spedde;
ffor his misdede þe kyng he dredde;
Hym self he þoughte algate to saue,
Siþen he ne mighte no grace haue;
His priues alle til hym he tok,
Þo þat Arthur alle fursok,
Þo þat Moddred hadde forþ brought,
Þat neuere louede Arthur nought;
Priuely wyþ hem he fledde a-wey,
& lefte þer al his oþer conrey.
To Souþhaumptone he tok þe sty,
& huyred hym schipes al redy,
& swyþe anon þey gonne forþ saille;
ffor drede he fledde til Cornewaille.
Þo þat Moddred byhinde hym left,
Alle were þey slayn, þer lyues reft,
& wan þe toun of þem ilkon;
But wo was hym Moddred was gon.
Sire Vrienes sone, Iwene he hight,
Gentil of blod, and ful god knyght;
Agusel cosyn was sire Iweyn,
Þe reme of Scotland he gan to cleym,
He left hit til Iweyn in herytage,
& Iweyn made Arthur homage.
Iweyn had laught gret honour,
Ageyn Moddred he stod in stour,
& dide & seyde Moddred gret schonde,
Þe while Arthur was out of londe.