University of Virginia Library

Search this document 

collapse section 
 1. 
 2. 
 3. 
 4. 
 5. 
 6. 
 7. 
 8. 
 9. 
 10A. 
 10B. 
 11A. 
 11B. 
 12A. 
 12B. 
 13. 
 14. 
 15. 
 16. 
 17A. 
 17B. 
 18. 
 19. 
 20. 
 21A. 
 21B. 
 22. 
 23. 
 24. 
 25. 
 26. 
 27. 
 28a. 
 28b. 
 29. 
 29. 
 30. 
 31. 
 32A. 
 32B. 
 32C. 
 33. 
 34. 
 35A. 
 35B. 
 36. 
 37. 
 38. 
 39. 
 40. 
 41. 
 42. 
 43. 
 44. 
 45. 
 46A. 
 46B. 
 47. 
 48. 
 49A. 
 49B. 
[49. Dialogue between Our Lady and Jesus. B.]
 50. 
 51. 
 52. 
 53. 
 54. 
 55. 
 56A. 
 56B. 
 57. 
 58. 
 59. 
 60. 
 61. 
 62. 
 63. 
 64. 
 65. 
 66. 
 67. 
 68. 
 69. 
 70A. 
 70B. 
 71. 
 72. 
 73. 
 74. 
 88. 

[49. Dialogue between Our Lady and Jesus. B.]

[_]

B. B.M. MS. Royal 12 E. 1.

Stond wel, moder, vnder rode,
bihold þi child wyth glade mode,
blyþe moder mittu ben.’
‘Svne, quu may bliþe stonden?
hi se þin feet, hi se þin honden,
nayled to þe harde tre.’
‘Moder, do wey þi wepinge;
hi þole þis ded for mannes thinge—
for owen gilte þoli non.’
‘Svne, hi fele þe dede stunde,
þe swerd is at min herte grunde,
þat me byhytte symeon.’
‘Moder, reu vpon þi bern!
þu wasse awey þo blodi teren,
it don me werse þan mi ded.’
‘Sune, hu mitti teres wernen?
hy se þo blodi flodes hernen
huth of þin herte to min fet.’

90

‘Moder, nu y may þe seyn,
bettere is þat ic one deye
þan al man-kyn to helle go.’
‘Sune, y se þi bodi swngen,
þi brest, þin hond, þi fot þur-stungen—
no selli þou me be wo.’
‘Moder, if y dar þe tellen,
yif y ne deye þu gost to helle;
hi þole þis ded for þine sake.’
‘Sune, þu best me so minde,
with me nout; it is mi kinde
þat y for þe sorye make.’
‘Moder, merci! let me deyen,
for adam ut of helle beyn,
and al mankin þat is for-loren.’
‘Sune, wat sal me to rede?
þi pine pined me to dede,
let me deyn þe bi-foren.’
‘Moder, mitarst þu mith leren
wat pine þolen þat childre beren
wat sorwe hauen þat child for-gon.’
‘Sune, y wot y kan þe tellen,
bute it be þe pine of helle
more sorwe ne woth y non.’
‘Moder, reu of moder kare!
nu þu wost of moder fare,
þou þu be clene mayden m[an].’
‘Sune, help alle at nede,
alle þo þat to me greden—
m[ay]den, wyf and fol wyman.’

91

‘Moder, y may no [lenger] duellen,
þe time is cumen y fare to helle,
þe [þridde day] y rise upon.’
‘Sune, y wyle wi'the funden,
y [deye ywis] of þine wnden,
so reuful ded was neue[re non].’
[When] he ros þan fel þi sorwe,
þe blisse spr[ong þe þridde morewe],
wen bliþe moder wer þu þo.
Mod[er, for þat ilke blisse],
bisech vre god, vre sinnes lesse,
þu be hure chel ayen hure fo.
Blisced be þu, quen of heuene,
bring us ut of helle leuene
þurth þi dere sunes mith.
Moder, for þat hithe blode
þat he sadde vpon þe rode,
led us in-to heuene lith.
AmeN.