University of Virginia Library

Search this document 

collapse section 
collapse sectionI. 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
collapse section 
 I. 
 II. 
 III. 
 IV. 
 V. 
 VI. 
 VII. 
 VIII. 
 IX. 
collapse section 
  
  
  
collapse section 
  
 1. 
 2. 
 3. 
 4. 
 5. 
 6. 
collapse section 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
collapse section 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
collapse sectionII. 
  
collapse section 
 I. 
 II. 
  
XLI. A luytel tretys of Loue. Of godes passyon.
  
  
  
  
collapse section 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

XLI. A luytel tretys of Loue. Of godes passyon.

Ihesu Crist, þat is so fre,
To Monnes soule spekeþ he:
“Ichaue,” he seiþ, “I-weddet þe,
And in myn honden I-writen þe.
“Al þat in þis world is ouȝt,
ffor þi loue I-chaue hit wrouȝt;
And siþen after so deore þe bouȝt
Þat of my lyf ne rouȝte I nouȝt.
“What miht I more don þen þis:
Þen comen out of my ffader blis
And suffren mony a schome, I-wis,
ffor to brïnge þe to blis?
“Þritti wynter on eorþe I ȝode,
In pyne & penaunce, for þi gode;
Atte laste I dyȝede on Roode
And ȝaf for þe myn herte-blode.
“Al my bodi was riuen and rent,
Mi face was al bi-spit and schent,
To saue þe, Mon, þer þou were dempt—
ffor al þat was myn entent.
“ffrom myn herte þorw my syde
Blod and water gon þorw glyde
And clanse þe of fulþe and pride—
So wolde non don In world so wyde!
“In al þis world nis no mon
So muche loueþ his lemmon,
Þat wolde suffre pyne on
Þat I for þe þolede mony on!

463

“Myn herte forsoþe clef in-two
ffor muche pyne and muche wo—
Al for þe I þolede so,
Þat þou ne scholdest to helle go.
“Mi soule, þat was wiþ-outen synne,
Ede for þe to helle-pynne
And leesede þe out, þat was þer-inne
In serwe & care þat neuer schulde blinne.
“Whon I was sprad on þe Rode-tre,
Muche was þe loue Ich hedde to þe,
Elles hed ich I-leten al be;
Bote loue wolde not suffre me.
“ffor loue me brouȝte out of my rest,
ffor loue I restede In Marie brest;
ffor loue I þolede pynes werst,
ffor loue made myn herte berst.
“Whon Ich heyng vppon þe Roode,
ffor loue I schedde al my blode—
Þenk þeron, synful, In þi mode,
Lef þi sunne and do sum goode!
“Loue made me al forȝete
Harde pynes and duntes grete,
Whon I was for þi loue I-bete
And as a þef bounden lad in þe strete.
“Loue made me bere þe Rode-tre
On my bare scholde[r] for þe.
Þe blod doun stremede bi bac & þe,
Whon I dude hongen vppon þe Rode-tre.
“Mon, Mon, for þe loue of þe
Mi peynes dude queme me,
Þat for delyt hit þouȝte me.
Do nou kuyndeliche & quit hit me!
“More for þe I-chaue don ȝete:
I-chaue I-mad me þi mete
And ȝiue þe my-self at ete,
ffrom helle-pyne þe to gete.
“Loke what wolt þou ȝelde me
ffor al þat Ichaue don for þe!
Non oþer þing kep I of þe
But onliche þat þou loue me.

464

“Cum to me and haue my blis,
And I þe wole cluppe and cus.
Ich ȝiue þe al my-self, I-wis,
To do wiþ what þi wille is.
“Ȝif þou hast ben fouled wiþ synne,
Torn aȝeyn to me and blynne:
And I þe ȝiue heuene-wynne—
So loþ me is þat we a-twynne.”
Now and nomeliche at myn endyng,
Swete Ihesu, heuene-kyng,
In þi wille ȝif me lykyng,
Wiþ studefast hope & hol louyng.
Ihesu, þat art of gode forȝelde,
fforȝite me nouȝt in myn elde;
Ȝif me studefast hope and belde
To haue þe, lord, euer in my welde.
Swete Ihesu, Lyon strong,
Þow þat neuere louedest wrong,
Chastise me wiþ myn owne wande
And let me neuere to helle gande.
Swete Ihesu, loþles lombe,
Þat swettor is þen hony-Combe,
And was boren of Marie wombe:
Þou bring vs to heuene on þi riȝt honde.
Swete Ihesu, þe feireste wiht,
As þou art Rihtwysnesse and riht,
Ȝiue vs for þin holy miht
Alle comen to heuene briht.
Amen.