University of Virginia Library

Mark is bliþe and glad,
For al þat trowed he;
He þat him oþer tald,
He ne couþe him bot maugre.
Meriadok him answere ȝald,
“In toun þou do him be.
Her loue laike þou bi hald
For þe loue of me.
Nouȝt wene,
Bi resoun þou schalt se
Þat loue is hem bitvene.”
Mark departed hem to
And dede tristrem oway;
Nas neuer ysonde so wo
No tristrem, soþe to say.
Ysonde her self wald slo,
For sorwe tristrem lay.
Ysonde morned so
And tristrem niȝt and day
For dede.
Ich man it se may,
What liif for loue þai lede.
Tristrem was in toun,
In boure ysonde was don.
Bi water he sent adoun
Liȝt linden spon.
He wrot hem al wiþ roun;
Ysonde hem knewe wel sone;

58

Bi þat tristrem was boun,
Ysonde wist his bone
To abide.
Er amorwe none
Her aiþer was oþer biside.