University of Virginia Library

Search this document 

collapse section 
collapse sectionI. 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
expand section 
expand section 
expand section 
expand section 
  
  
  
expand section 
collapse section 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
expand sectionII. 

“‘Moder, þe Bodi þat þou bere,
In hard penaunce þou miht hit se,
[ffor] al Monkynde þat dede were
ffrom deþ schal areysed be.
I seo a schep, þat was me dere,
Þat wiþ wronge was stolen from me:
I schal him bringe þer he was ere,
And of his þraldam make him fre.
“‘Þe schep be-tokneþ al monkynde,
Mi fader wolde þat hit weore souȝt;
Wiþ-owten me may no mon [hit] fynde,
ffor wiþ my blod hit mot be bouȝt.
I wol hit bringe to riȝte mynde,
To my blisse he mot be brouȝt,
And þou [ne] schalt, moder, leue be-hynde:
Swete Moder, ne wep þow nouȝt!

319

“‘Þauȝ þou seo me hongen heiȝe,
I prey þe, Moder, ne wep not sore;
Al þe peyne, þou seost me drye,
Hit is to saue mon þerfore.
Betere hit is þat on dye
Þen al Monkynde euer-more.
So longe schal I not lye
Þat I [ne] schal wel my deþ restore.’
“Þus were his wordes loken in on
Þat seint Ion scholde me loke.
Þauȝ he were my kynnes-mon,
Þerfore ich him [for] sone toke.
Such wordes he speke con
Þat al my Ioye I þer for-soke.
Bernard, þow most þis wordes tan
And craftliche writen hem in boke!
“Bernard, O þing dude me wo:
He þursted, my sone, & gon to crie.
To ȝiuen him drinke þei þouȝte þo,
Þe Iewes ful of ffelenye:
Eysel and Galle þei mengeden also,
Wiþ a sponge þei brouȝt hit an hiȝe
And wiþ a launce þei putte him to,
Þe Iewes ful of Ribaudye.
“I criede to hym: ‘ne drynk hit nouȝt!
Þe Iewes on scorn hit [haue] I-mad:
Hit is Eysel and Galle I-wrouȝt,
Ȝif hit stynke, þou miȝt be sad.’
Loueliche he me be-souȝt,
Þat I scholde boþe be bliþe and glad:

320

‘Þorw þis drynke Adam [is] bouȝt,
I drynke hit as my ffader bad.
“‘Þerfore I preye þe, Moder hende,
Lef þi deol, ne wep no more!
And I schal to my ffader wende
And bring hem vp þat were for-lore.
And after þe þen schal I sende:
But I mot, Moder, go bi-fore,
And after schalt þou wiþ me lende
In Ioye and blisse for euer-more.’